Skrevet af Frederik Kromann d. 25/1-2023
Effektivt bogholderi – 3 måder at få en nemmere liv som bogholder på 🤔
1. SmartPay powered by November First hos E-conomic
2. CorpayOne
3. Smartinbox
Jeg har tidligere beskrevet hvordan du vha. en betalingsfil kan spare ret meget tid som bogholder. Det er et af de ældste tricks og virkelig en måde som ved et trylleslag giver dig tiden tilbage. Tid du kan bruge på lidt mere interessante ting – måske rykke jeres kunder en ekstra gang. Eller sikre sig at der er styr på alle kvitteringer inden årsregnskabet.
Eller også bare suse ned til den lokale vinmand og købe en flaske champagne og fejre at livet er blive lidt mere lækkert 🍾
Når du så er kommet dig over festen så har jeg som sagt et par ekstra ting i forhold til kreditorerne som jeg syns du skal se på.
De 3 løsninger kan hver især noget – nogle gange supplerer de hinanden og andre gange er det enten eller. Digitalisering af bogholderiet enkelt og effektivt bør løbende være i fokus når du jagter tidsbesparelser i hverdagen.
1. SmartPay
NÅR du har bogført en kreditorfaktura så man kan lave en betalingsfil så kan du lige så godt gør den del mere digital med SmartPay. Det betyder at det er vigtigt at du får afløftet nok data til at det kan lade sig gøre. Det er den del som omhandler betalingsmåden og betalingsteksten.
Dvs. det er f.eks. +71 xxxxxxx samt at du udfylder et felt hvor der står “Faktura xxxxx”. Når disse 2 ting er udfyldt er du skudklar til at få et lidt nemmere liv.
Løsningen er en udskiftning af din netbank og sørger for (når du har klikket på betal) at pengene bliver trukket på din konto og sendt afsted til dine leverandører. Let og elegent. Derudover bliver din bogføring af dette også lavet 😍. Du kan læse om smartpay her: https://www.e-conomic.dk/funktioner/smartpay
2. CorpayOne
CorpayOne kan helt vildt mange ting 🤗 og er faktisk den bedste løsning til et effektivt bogholderi
1. Udbetale udlæg
2. Bogføre kvitteringer
3. Bogføre leverandørfaktura
4. Betale leverandørfaktura
Lad os fokuserer på nummer 3+4. Når du har opsat systemet kan den automatisk oprette leverandøren og smide deres faktura i en kladde. Der er en lækkert godkendelsesflow, hvis du har brug for det – og en hel masse andet stads. Indgangen til systemet er via følgende
- Din unikke Corpayone Adresse
- En app
- Webinterface
Dvs. bruger du en af disse 3 metoder vil din leverandørfaktura havne hos CorpayOne og systemet vil gå igang med at analysere fakturaen og såfremt der ikke er et godkendelsesflow – så vil leverandøren blive oprettet og fakturaen lagt i en kassekladde i e-conomic.
Det skal siges at den nemmeste måde at lave et godkendelsesflow på er blot at sikre sig at du har en adminbruger i systemet med samme mailadresse som den mail du sender fra. Så kan det være din godkendelse. Læs mere om godkendelsesflowet her
Når du har brugt CorpayOne til at bogføre en leverandørfaktura kan du enten vælge derefter at bruge pkt. 1 SmartPay til at betale dine faktura.
MEEEEEEEN der er også pkt. 4 ovenfor – hvor CorpayOne selv trækker pengene og betaler faktura og laver bogføringen samtidig. Det er ret elegant, dog er opsætning med “Bankconnect” for at få det til at virke ikke særlig interessant 😢
3. Smartinbox
Jeg skal være den første til at sige at jeg IKKE bruger Smartinbox – simpelthen fordi….. den er ikke smart nok. ENDNU. Men det kommer den nok til at være på et tidspunkt. Jeg er overbevist om at netop Smartinbox vil være nøglen til effektivt bogholderi – det er det bare ikke endnu desværre.
Jeg har ladet mig fortælle at du nemt kan bogføre din leverandørfaktura med et par enkelte klik. Det er jo ret lækkert i sig selv – men det er selvfølgelig hurtigere med 0 klik i CorpayOne. Vi går op i digitalt og effektivt bogholderi – derfor SKAL du forsøge at gøre det bedre hele tiden.
Da du via smartinbox har bogført din leverandørfaktura kan du jo lige bruge pkt. 1 – SmartPay – for den er nemlig smart. VIRKELIG smart.
Husk at connecte for at få flere tips og tricks til mere effektivt bogholderi og digital bogføring 😵
PS – har jeg sagt at outsourcing af bogholderi og regnskab er vores kerneydelser?