Årsregnskab

Noget alle skal lave. Men ligesom bogføring af bilag, så minder det meget om en tidsrøver når man hellere vil bruge tid på kollegerne og kunderne. Det er altid hurtigst at være doven. Det er derfor de hurtigste giver os opgaven når årsregnskabet skal laves.

Hvis du ikke er heeelt sikker på hvad de forskellige elementer indeholder eller hvorfor de er vigtige, så har vi en lidt lang tekst herunder. Medmindre du stoler på os nok allerede til, at vi skal tale sammen nu.

“Voksenforklaringen”

Udførelse af årsregnskaber er lovpligtigt. Hos Sandgrav Solutions tilbyder vi hjælp til årsregnskab. Som økonomisansvarlig, er det en tilbagevendende begivenhed at samle og præsentere data for en tilknyttet revisor. Det er en opgave vi gerne tager på os, så du kan træde ind i det nye år med overblik og realistiske planer for din forretningsudvikling. Det eneste vi skal bruge er dine data og bilag, så sætter vi tingene i system for dig. Resultatet er et elektronisk regnskab, du kan sende til din revisor for godkendelse. Læs herunder, hvad et årsregnskab egentlig er, og også, hvordan du selv kan tolke informationer, der er givet i et årsregnskab. Årsregnskabet består af to dele: Beretning og regnskab. Beretningen beskriver årets udvikling i virksomheden og leverer et bud på, hvad fremtiden vil bringe. Regnskabet er sammensat af resultatopgørelse, balance og en opgørelse over selskabets pengestrømme.

Resultatopgørelsen fortæller om indtægter og udgifter i det seneste regnskabsår, mens balancen fortæller om selskabets værdier og selskabets gældsposter. Pengestrømsopgørelsen viser, hvor mange penge selskabet reelt har i sin pengekasse.

Her får du en introduktion til de vigtigste poster i årsregnskabet.

Resultatopgørelsen

Resultatopgørelsen er selskabets opgørelse over indtægter og udgifter. Ved at se på bruttoresultatet (også kaldet dækningsbidraget) kan du se, hvad der er tilbage af selskabets omsætning, når de variable omkostninger (også kaldet produktionsomkostninger) er trukket fra.

Det er dog vigtigt at se længere ned ad listen af omkostninger. Det primære resultat (også kaldet ebit – Earnings Before Interest and Taxes) er et interessant resultat, der viser overskud inden renter og skat. Det primære driftsresultat giver et indtryk af, hvor godt styr selskabet har på sine udgifter til forskning, distribution og administration.

Det ordinære resultat er overskuddet før skat. I forhold til det primære resultat er her fratrukket renteudgifter og tillagt renteindtægter. Udgifterne kan skyldes renter på lån til køb af eksempelvis maskiner, mens indtægter kan skyldes afkast på værdipapirer, som selskabet har valgt at placere noget af sin likvide formue i.

Koncernresultatet er bundlinjen i selskabets årsregnskab – altså overskuddet. Det er vigtigt at se på, om overskuddet har udviklet sig i en positiv retning i de seneste fem år – eller om selskabet har haft problemer med at skabe bedre resultater år efter år.

Balancen

Balancen er et øjebliksbillede af selskabets finansielle situation, den dag årsregnskabet bliver udarbejdet. Balancen viser sammenhængen mellem aktiverne – maskiner, varelager, pengebeholdning – og passiverne – egenkapital, gæld, skat.

Aktiver

Aktiverne er selskabets værdier og er opdelt i to grupper: anlægsaktiver og omsætningsaktiver.

Anlægsaktiverne består af de værdier, der ikke let kan omsættes til penge, hvis selskabet skulle få brug for rede penge. Det er eksempelvis selskabets bygninger, maskiner og inventar. Goodwill er også et anlægsaktiv. Goodwill er ikke-fysiske aktiver. Det er eksempelvis selskabets varemærke, der måske er kendt af enhver og derfor mange penge værd, fordi det skaber genkendelse og har en værdi for forbrugeren.

Omsætningsaktiverne består af de værdier, der let kan omsættes til kontanter. Det er eksempelvis kassebeholdningen, varelageret, tilgodehavender hos kunder, der endnu ikke har betalt for leverede varer, og værdipapirer.

Når du kigger på aktiverne skal du især holde øje med varebeholdningen og tilgodehavenderne. Varebeholdning må helst ikke stige mere end omsætningen, da det kan være et tegn på, at selskabet har svært ved at styre produktionen. Tilgodehavenderne skal heller ikke stige radikalt fra det ene år til det andet, men det er ikke i sig selv et problem at have penge til gode hos sine kunder. En lang kredittid kan være det, der får kunden til at placere store ordrer hos selskabet, men omvendt er der en vis risiko for, at selskabet ikke får sine penge.