Om tid

 

Det tager ikke så lang tid… Jow deeeee gør

Jeg hører nemlig ofte den sætning, i forbindelse med en snak om mere effektive og digitale værktøjer.

Jeg står på kontoret hos en revisor og spørger henkastet, hvordan de håndterer deres kreditkortkvitteringer. Grunden til jeg spørger, er at jeg kan se en lidt suspekt brevbakke, fyldt til bristepunktet, med små krøllede kvitteringer.

“De bilag der klarer vores bogholder, det tager ikke så lang tid”

Ting tager tid

Det kan godt godt være, at den gode revisor, i dette tilfælde oprigtigt tror at det ikke tager så lang tid. Jeg VED, at det rent faktisk tager en del tid. Specielt når jeg kender alternativer, der er fuldautomatiske.

Lidt tid er stadig mere tid end INGEN tid = fuldautomatisk

Jeg har en del kunder, der skal have løn. Heldigvis, er der mange af dem, der skal have det samme i løn hver måned. Så jeg er MEGET forelsket i Bluegardens funktion “autoløn”. Her kører lønnen 100% automatisk indtil jeg siger stop.

Jeg har haft en del møder med andre udbydere af lønsystemer, og de mener sagtens, at jeg kan lave løn hos dem, selvom de ikke har “autoløn”. For som de alle siger:

“Det tager ikke så lang tid at bruge vores program”

Jeg er godt klar over, at vi ser lidt forskelligt på tingene. For, hvordan kan man sammenligne brugen af et program der er effektivt med noget, der slet ikke skal røres ved, da det kører automatisk?

Digitalisering ude hos kunderne

Jeg snakker også tit med kunder omkring betaling af regninger og bogføring af indbetalinger. Og en gang i mellem, hører jeg også det gode udtryk her: “det tager skam ikke så lang tid”

Men hvis man lægger al den “ikke så lang tid” sammen, så er der faktisk gået en hel del tid ?

Heldigvis, er de fleste jeg møder interesseret i at lære mere om, hvordan vi kan løse deres bogholderi på en mere tidssvarende, automatiseret og elegant måde.

Men hvad med dig – har du også områder indenfor dit bogholderi der ikke tager så lang tid?

 

Skrevet af:

Frederik Kromann

Frederik Kromann

Frederik, også kendt som "Den luddovne bogholder" har over 10 års erfaring med atdigitalisere og automatisere bogføring

Se mere fra vores blog:

e-conomic bogholderi

Skrevet af Frederik Kromann d. 11/03-2024 e-conomic bogholder 10 ting du skal vide når du søger E-conomic er det system vi bruger mest i virksomheden.

Læs mere

One-stop-Shop moms

Skrevet af Frederik Kromann d. 8/3-2024 One-stop-shop moms reglerne kan godt være en udfordring I en stadig mere globaliseret økonomi står virksomheder overfor den konstante

Læs mere
Frederik Sandgrav

Hvad siger du til at modtage vores nyhedsbrev?